Få løst problemerne i dagligdagen
Uro, dårlig søvn, lavt immunforsvar, maveproblemer, mellemørebetændelse eller gentagne forkølelser er problemer mange familier står overfor med deres baby eller barn. Zoneterapi har en god og positiv effekt på disse problemstilliger.
Jeg har arbejdet med børn igennem 30 år først som pædagog, og nu som zoneterapeut, akupunktør og motorikvejleder. Det er med stor glæde jeg ser effektive resultater, som behandlingerne giver børn i alle aldre.
Babyer og børn reagerer ofte hurtigt på behandlingerne, og det letter hverdagen for både børn og forældre
Du/I kan give jeres baby en fantastisk start på livet, med et par zoneterapibehandlinger i dets første levemåneder. Nyfødte kan få små skævheder og tryk under fødslen blandt andet på nakkehvirvlerne, som efterfølgende kan forårsage uro med gråd, kolik, forstoppelse eller dårlig søvn. Det kan desværre resultere i, at nogle mødre ser sig nødsaget til at stoppe amningen grundet stor fortvivlelse. Gives behandlingerne med zoneterapi inden for de første tre måneder, kan mange af disse problemer helt afhjælpes.
Behandlingen foregår altid på babyen og barnets præmisser. Derfor kan en behandling vare alt, lige fra 15 til 30 min.
I vil som forældre få fortalt og vist hvilke zoner der er gode at trykke på i forhold til den givne problematik. Ligeledes akupressurpunkter eller sansemotoriske øvelser, så I hjemme kan hjælpe jeres barn med god effekt.
Reaktioner efter behandlingen
- Mere ro
- Dyb søvn umiddelbart efter behandlingen
- Øget tarmfunktion og ændring i afføringens konsistens og farve
Efter behandlingen vil dit barn som regel være træt. Nogle kan blive urolige, fordi tarmene begynder at arbejde. Afføringsmønstret ændres, og der kan komme en del luft.
Tilbud til mødregrupper
Kunne I godt tænke jer at få vist, hvordan I med enkle teknikker hjælper jeres børn af med mavekneb, forstoppelse, hoste, smerter ved tandfrembrud mm., så kommer jeg gerne til jer.
Jeg vil vise Jer nogle simple teknikker fra zoneterapien og akupressuren, som kan hjælpe jeres børn tilbage i balance – samtidig med at I kommer i tæt kontakt med jeres børn.
For hvem og for hvad er behandlingerne godt for
- Børn generelt
- For tidligt fødte børn er udsatte og derfor meget modtagelige over for et utal af forskellige lidelser.
- Zoneterapi afhjælper en del af de komplikationer, der kan opstå hos for tidligt fødte børn.
- Styrkelse af immunforsvar, infektioner
- Mave/tarm problemer herunder luft i maven, diarre og forstoppelse
- Kolik/skrigeture
- Søvnproblemer, urolige børn
- Afstressende
- Øreproblemer, mellemørebetændelse
- Astma og bronkitis
- Allergi
- Børneeksem
- Forkølelse, kronisk forkølelse
- Børnemigræne og børnehovedpine
- Skævhed og smerter i kroppen herunder nakken og hoften